Menu

Hjertestarter

Houlkærhallen har en udendørs hjertestarter installeret på væggen til venstre for hovedindgangen, som dermed er tilgængelig døgnet rundt.

Hvert år bliver 3.500 mennesker i Danmark ramt af hjertestop uden for hospitalerne. Kun ca. 10 procent overlever. De minutter, der går, fra et menneske falder om med hjertestop, til ambulancen kommer, er de mest kritiske, og den mest effektive behandling mod hjertestop er et elektrisk stød til hjertet.

Hjertestarteren kan ikke betjenes forkert

Hjertestarteren kan ikke betjenes forkert, og man må derfor aldrig tøve med at tage den i brug. Det er altid bedre at gøre noget end at forholde sig passivt, selvom det er en uvant situation, man pludselig befinder sig i. Når hjertestarteren tændes, guider en stemme brugeren gennem alle trin, og der afgives kun stød, hvis hjertet ikke slår korrekt. Man behøver dermed ikke forhåndskendskab til hjertestarteren.

Sådan redder du liv: Guide til frivillige i Houlkær Fodboldklub!

Fra Houlkær Fodboldklubs bestyrelses side vil der blive lagt vægt på, at alle trænere og ledere i klubben er bekendte med hjertestarterens placering.

Endvidere vil der i introduktionsmaterialet til nye trænere og ledere i klubben blive opfordret til, at man orienterer sig på TrygFondens guide til genoplivning samt benyttelse af hjertestarteren.

Den nærmeste placering af en hjertestarter kan findes på hjertestarter.dk, eller via applikationen ”TrygFonden Hjertestart”, som kan downloades gratis til iPhone og Android.

Handling ved hjertestop

Kilde: Hjertevagt.dk

Luk