Menu

Om klubben

Houlkær Fodboldklub (HFK) er en fodboldklub beliggende i Houlkærområdet i det østlige Viborg.

HFK anvender faciliteterne omkring Houlkær Hallen til fodboldtræning og afvikling af turneringer.

Det er bestyrelsens målsætning at fremme klubfølelsen blandt medlemmerne. At skabe og fastholde en positiv klubånd, hvor sammenhold på tværs af køn og alder vil fremstå som klubbens styrke.

Vi ønsker at skabe gode fodboldoplevelser for alle og at øge aktivitetsniveauet i klubben for på den måde at forøge medlemstallet.

Det er endvidere bestyrelsens målsætning at skabe sammenhæng mellem klubben, de aktive og forældrene samt skabe rammer for en fælles arbejdsindsats, der vil give fodboldafdelingen vitalitet og styrke.

Værdigrundlag

Bestyrelsen i Houlkær Fodboldklub har udarbejdet et værdigrundlag, som det forventes, at alle frivillige i klubben kan identificere sig med. Værdigrundlaget udgør retningslinjerne for det daglige arbejde i klubben og signalerer det, som karakteriserer os som fodboldklub.

Foruden værdigrundlaget er Houlkær Fodboldklubs overordnede formål at udbrede interessen for fodbold og samle lokalområdets beboere via sporten. Foreningens målsætning er at kunne tilbyde fodbold på flere niveauer for piger og drenge i alle aldre. Det skal ske i et udviklende og trygt miljø med godt kammeratskab og gode fodboldoplevelser.

Læs ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Læs vores værdigrundlag

Læs de 10 forældrebud

Vedtægter for HFK

Guiden for HFK

Træner fordele

Luk