Menu

Flere nye sponsorer

image Velkommen i netværket til Ringkjøbing Landbobank og Jyske Bank.
OB
23. april 2021 kl. 13:46
Lempelse af restriktioner giver nu et begrænset antal forældre mulighed for at overvære træningen. Tilsagn fra to helt nye sponsorer og så er Houlkær IF gået fri af en generel landsdækkende tilbagegang i medlemstal.

Lempelse af restriktioner giver nu et begrænset antal forældre mulighed for at overvære træningen. Der er tilsagn fra to helt nye sponsorer og så er Houlkær IF gået fri af en generel landsdækkende tilbagegang i medlemstal. 

Det er overskrifterne i vores traditionelle fredags-briefing og vi kan allerede nu afsløre, at det igen har været en uge i HIF med masser af aktivitet på såvel grønsværen som bestyrelsesgangen.

Allerførst er der godt nyt fra corona-regel-junglen. Det er nu tilladt, at forsamles 50 personer inklusiv tilskuer til udendørs fodbold. Det skal blot være tydeligt, hvem der optræder omkring holdet og hvem der kigger på.

Det er en forsigtig start, men i det mindste et skridt i den rigtige retning. De enkelte trænere på holdene efterlever naturligvis reglerne og afvikler træningerne herefter, så venligst respekter deres udmeldinger.

En anden fantastisk nyhed tikkede ind fra vores sponsorafdeling tidligere på ugen. Her kan man igen byde to nye sponsorer velkommen indenfor kridtstregen:

  • Jyske Bank
  • Ringkjøbing Landbobank

Endnu en gang er det sponsorater som vi glæder os til at synliggøre i klubben, samt fortælle mere omkring i kommende opslag (vi skylder en del på den konto efterhånden, men de kommer!) Der er i øvrigt flere potentielle aftaler i pipelinen og generelt rigtig flot opbakning omkring klubben i det lokale erhvervsliv. Tusind tak for det!

Apropos opbakning. Tal fra DGI og Danmarks Idrætsforbund løftede for nyligt sløret for, at landets fodboldklubber har måttet vinke farvel til 20.000 holdkammerater i 2020 grundet Covid-19. Houlkær IF kan dog på baggrund af den seneste kontingent indbetaling konstatere, at vores medlemstal er status qua og for de nye årgange tegner fremtiden endda meget lys i forhold til fremtidig medlemsvækst.

Med de ord vil vi ønske alle en god weekend!

/Bestyrelsen

Luk